Hvad tæller som vintervejforhold? Kør sikkert om vinteren!

Det kan være svært at vide, hvornår der er vintervejforhold eller ej. Faktorer som nedfaldne blade, regn og mudder på vejen fortæller os, at vejen kan være glat, men når vinterkulden begynder at snige sig ind, og regn blandes med kolde nætter, bliver det endnu vanskeligere at afgøre, hvad der er vintervejforhold, og hvad der ikke er. Vi finder ud af konceptet og reglerne!

Hvad tæller som vintervejforhold?

Vintervejforhold hersker, når der er sne, is, sjap eller frost på nogen del af vejbanen eller vejoverfladen. Om der er vintervejregler afgøres af den lokale politimyndighed, men du som bilist har også et ansvar for at vurdere, om du kan komme rundt på en sikker måde for både dig selv og andre bilister i trafikken.

Det er derfor godt at være ude i god tid i efterårssæsonen med et dækskift og at følge den lovgivning, der findes for, hvornår sommerdæk skal skiftes til vinterdæk.

Hvornår er vintervejforholdene?

Udover synlige forskelle på vejen, såsom sne, is, sjap eller frost, er det i Sverige påkrævet, at biler og tunge køretøjer har vinterdæk i perioden 1. december til 31. marts. Hvis der er vintervejforhold, eller sådanne vejforhold forventes at være til stede, at du skal skifte til vinterdæk inden 1. december, må du bruge pigdæk i perioden 1. oktober til 15. april. Mønsterdybden på dækkene skal da være mindst 3 millimeter.

Har du brug for at købe nye dæk til sæsonen? Så overvej at investere i et sæt dæk, hvor sikkerhed og holdbarhed er optimeret, ved hjælp af tests og under fremstillingen af dækkene. Husk også, at det kan være værd at investere i dæk, der holder flere sæsoner, frem for billigere dæk.

Bremselængde ved vintervejforhold

Det er vanskeligt at beregne den præcise bremselængde under vintervejforhold. Hvor lang bremselængden rent faktisk er, påvirkes af en række forskellige faktorer ud over vejforholdene, såsom førerens reaktionstid, vejens hældning, dækkenes kvalitet, bilens bremser og køretøjets vægt (inklusive lasten). Man kan regne med, at bremselængden er cirka 10 gange længere på en glat vejbane, uanset om der er vintervejforhold eller ej, end hvis man kører på en tør vejbane. Beregning af bremselængden sker derfor altid under forudsætning af, at vejforholdene er tørre.

En simpel metode til at beregne bremselængden i tørt føre og ved en bestemt hastighed er at fjerne nullet fra hastigheden, gange tallet med sig selv og med 0,4. Husk, at du altid skal holde afstand til biler foran dig - uanset om det er vinterforhold eller ej.

At tænke over, når du kører bil

Hvis der pludselig skulle ske et skred, er der et par ting, der kan være gode at overveje for at komme mere sikkert ud på vejen, når der er vintervejforhold:

Undgå hård opbremsning og acceleration

Brems motoren ved at slippe speederen så ofte som muligt, især på nedkørsler. Kør med små styrebevægelser og undgå skarpe sving. Hold øjnene langt frem på vejen for at undgå pludselig opbremsning i sving, for eksempel.

Planlæg din køretur

Dette er altid vigtigt, men især vigtigt i vintermånederne, når der er vintervejforhold. Vær ude i god tid og hold trafikrytmen. Ved at planlægge din kørsel undgår du også pludselige opbremsninger. I tilfælde af uheld kan det også være godt at have en ekstra jakke, reflekser i bilen og en lommelygte. Undgå også at køre på brændstofreserven.

Hvordan ser det ud på vejen?

Vejen fortæller dig mere om vejforholdene, end du tror. Selv et tyndt lag sne kan forårsage udskridning. Husk, at nogle former for isglidning er svære at opdage - såsom glat is eller såkaldt lynsneglidning, som er gennemsigtig på vejen.

Hvilke biler anbefales til vintervejforhold?

Alle biler kan køres i vintervejforhold, afhængigt af vinterdæk og vejforhold. Generelt kan firehjulstrukne biler med høj frihøjde dog opfattes som sikrere.